mandag den 11. juli 2011

HE IS ONE OF A KIND



Hvis jeg skulle vælge min absolut yndlingsskuespiller ville det ikke tage mig mange sekunder at svare "Jack Nicholson". Med sin charme, selvtillid og utallige glansroller springer han lige ind på min første plads! "One Flew Over the Cuckoo's Nest", "The Shining" og som the joker i "Batman" må vist siges at være blandt Nicholsons bedste præstationer og de er også blandt mine yndlingsfilm. Jeg ved, at lige så snart der står Jack Nicholson på rollelisten er det en film jeg skal se! Havde jeg været ung pige i 70'erne havde jeg været dybt forelsket i denne fantastiske skuespiller. Han er virkelig one of a kind!
Med sin attitude og ulvesmil er Nicholson uden tvivl en ægte chamør og med sit evige ungkarleliv viser Nicholson, at han ikke går på kompromis med sin personlighed. Jamen kan man andet end elske ham!?!

Og for at slutte af med ægte Nicholson-manér er der ikke andet end at sige end "HERE'S JOHNNY!"

DAMN GOOD COFFEE!


Længe har jeg ønsket mig den amerikanske tv-serie Twin Peaks, men efter flere fødselsdage og juleaftener uden den, har jeg endelig selv fået købt den. På dagen blev jeg nødt til at se første afsnit (eller rettere the pilot) og jeg må indrømme at jeg har forelsket mig i den skæve, humoristiske, men samtidig dystre tv-serie. Lige fra den mærkelige special agent Dale Cooper, med alle hans diktafon-optagelser til Diane, til måden den er filmet på. Jeg er ligesom så mange andre fuldstændig solgt!

Jeg håber, at sommeren bliver kold og kedelig, for så har jeg en undskyldning for at sidde indendørs og nyde det ene afsnit af Twin Peaks efter det andet. Imens må den stå fint på min hylde indtil regnen vælter ned og jeg skal tilbringe flere timer med Agent Dale Cooper og indbyggerne i den ellers så idylliske bjergby Twin Peaks.